Alt hvad du behøver vide om budgetter!

Budgetter er et vigtigt værktøj til at drive virksomheder og styre projekter med. Ligesom du kender det fra privaten giver et budget større klarhed og overblik over økonomien, og det økonomiske råderum du har. Der er dog stor forskel på, hvordan budgettet stilles op, alt efter om vi taler etablering, anlæg, drift eller likviditet. Få overblik over de forskellige budgetmodeller her, og bestil vores pakke med budgetskabeloner helt gratis og uforpligtende.

Budgetskabeloner til alle budgettyper

Et velgennemtænkt budget kan være den udslagsgivende faktor, når du skal have succes med din virksomhed eller dit projekt.
Derfor vil du oftest have brug for flere forskellige typer budgetter, som f.eks:

Skal du starte ny virksomhed eller en ny aktivitet, giver et etableringsbudget overblik over økonomien.

Før du går i gang med et anlægsarbejde, kan et anlægsbudget give overblik over de samlede omkostninger.

Et budget for den daglige drift kan give både overblik og gode ideer til optimeringer og besparelser.

Et likviditetsbudget kan advare dig om trængte perioder med dårlig eller direkte manglende likviditet.

Et resultatbudget kan bruges til at forudsige årets omsætning og driftsmæssige resultat.

Privatbudgettet giver overblik over dine indtægter og udgifter, samt hvor mange penge du har til rådighed.

Hvad er et budget?

Et budget giver overblik over balancen mellem de forventede indtægter og udgifter inden for et bestemt område og en bestemt tidsperiode – typisk et år. Det kan være din privatøkonomi, firmaets drift eller økonomien for et projekt, jeres produktion eller en anden afdeling i virksomheden.

Ud fra budgettet kan du få et overblik over det forventede økonomiske råderum inden for den periode eller den aktivitet, som budgettet gælder for.

Derved kan du nemmere se, hvorvidt der vil opstå problemer med likviditeten, eller om der skulle blive råd til at udføre ekstra opgaver eller aktiviteter i det kommende finansår.

Et budget er også et godt værktøj at have ved hånden, hvis du har brug for lån eller anden form for finansiering af din virksomhed eller nye tiltag i denne. Ud fra budgettet vil banken eller en investor bedre kunne vurdere, hvilken risiko de løber, samt hvor lange udsigterne er til at få deres penge ind igen.

Budgettyper

Som vi allerede har været inde på, findes der mange forskellige typer af budgetter. Hver af disse kan stilles op på flere forskellige måder. Men oftest er der en bestemt metode eller model, der giver dig det nemmeste og mest brugbare overblik.

Det overblik du oftest har brug for, er hvor stort over- eller underskud, der er i løbet af de enkelte delperioder i budgettets løbetid. Ud fra dette kan du vælge at foretage henlæggelser i overskudsgivende perioder, så der er penge nok på kontoen i de underskudsgivende. Eller gennemskue hvornår der er brug for at trække på firmaets kassekredit, hvis det ikke er muligt at sikre en passende likviditet.

Ved hjælp af budgettet kan du også tage beslutninger om, hvorvidt nogle aktiviteter med fordel kan flyttes til andre perioder. Eller om du f.eks. skal kræve en upfront-betaling fra din kunde, før I går i gang med at levere et projekt til dem.

I det følgende giver vi overblik over de forskellige budgettyper. Hvert budgettype gennemgås nærmere på deres egen side.

Etablerings- eller startbudget

Skal du starte et nyt firma eller en ny større aktivitet i dit eksisterende firma, kan et etablerings- eller startbudget give dig det nødvendige overblik over økonomien i opstartsperioden.
Derved kan du få overblik over, hvorvidt der er brug for udefrakommende kapital i form af lån eller investorer under opstarten. Samt hvordan det vil påvirke økonomien i firmaet de efterfølgende år, mens du afdrager lånet, eller betaler investorerne tilbage.

Det som kan være svært at forudsige i forbindelse med etableringen af et nyt firma eller en ny aktivitet, er, hvornår du kan forvente indtjeningen kommer. Især hvis du er ved at starte et nyt firma op, uden på forhånd at have indgået aftaler med kunder eller leverandører. Indtjeningen og hvor hurtigt den kommer, er derfor oftest det største usikkerhedsmoment i opstartsbudgettet.

Anlægsbudget

I forbindelse med opførelsen af nye bygninger, nye produktionslinjer eller andre større anlægsopgaver, giver et anlægsbudget overblik over, hvordan udgifterne til anlægsprojektet fordeler sig hen over anlægsperioden, samt hvad det samlede anlægsprojekt forventes at løbe op i.

Anlægsbudgettet opstilles oftest på baggrund af standardpriser fra de forskellige prisbøger, der findes inden for byggeriet. Her er det muligt at slå det nøjagtige materialeforbrug og de forventede priser for disse op for hver enkelt bygningsdel.

Senere kan anlægsbudgettet så opdateres i takt med, at der indhentes tilbud fra de forskellige leverandører til projektet. Tilsvarene kan tilbuddene fra projektets leverandører anvendes til anlægsbudgettet inden for andre områder end byggeri.

Anlægsprojektets faktiske forløb kan dog have stor indflydelse på, hvor godt anlægsbudgettet kommer til at ramme de faktiske omkostninger ved projektet. Faktorer som f.eks. dårligt vejr, tidlig nattefrost eller uforudsete forhindringer i undergrunden kan være svære at budgettere med.

Driftsbudget

Et driftsbudget giver overblik over de udgifter, der må forventes på driften af din virksomhed, din udlejningsejendom, din bilflåde eller andre aktiver med løbende drifts- og vedligeholdelse.

Driftsbudgettet omfatter alt lige fra udgifter til f.eks. opvarmning, vedligehold og rengøring af de forskellige arealer og udgifter til forbrugsstoffer og nødvendige, planlagte reparationer og service på maskiner m.v. – samt et vist overhead til uforudsete udgifter på samme.

Ud fra driftsbudgettet kan du få et overblik over de samlede omkostninger, samt deres fordeling hen over budgetperioden. Derved kan du få sat penge af i tide, så det f.eks. kan blive nødvendigt at udsætte tvingende nødvendige reparationer, service eller andet vedligehold – samt at der altid er likviditet til uforudsete reparationer og andre udgifter.

Især netop de uforudsete udgifter kan være svære at budgettere med. Oftest kan du dog forvente, at risikoen for uforudsete udgifter stiger, jo ældre de pågældende maskiner og bygninger er, og jo længere der er gået, siden de sidst blev serviceret.

Likviditetsbudget

Et likviditetsbudget er altid en god ide at få lagt, uanset om det går godt eller skidt med økonomien i firmaet. Alt for mange firmaer vælger først at få lagt likviditetsbudgettet, når problemerne opstår. Havde de ikke ventet, kunne de måske have forudsagt likviditetsproblemerne så tilpas tidligt, at det havde været muligt at ændre firmaets økonomiske dispositioner, så problemerne ikke var opstået.

Derfor anbefales det altid at opstille et likviditetsbudget i forbindelse med den årlige budgetlægning for firmaets næste finansår. Derved bliver det nemt at se, hvor de mest økonomisk trængte perioder er.

Disse kan så afværges eller ”lindres” ved at flytte planlagte investeringer og andre større udgifter til et andet tidspunkt i budgetperioden.

I forbindelse med lægningen af likviditetsbudgettet er det vigtigt at få så detaljeret og retvisende et overblik over alle indtægter og udgifter som muligt. Men ligesom med driftsbudgettet kan uforudsete udgifter til drift og vedligehold, samt uventede rentestigninger eller indførelsen af nye love, alligevel stikke en kæp i hjulet for selv det mest grundigt lagte likviditetsbudget.

Resultatbudget

Resultatbudgettet giver overblik over hvilket resultat du kan forvente at få i dit firma i år. Resultatbudgettet bygger på dine forventninger til årets udgifter og indtægter i virksomheden og kan bruges til f.eks. at forudsige, hvor meget du bør indbetale i selskabsskat hen over året. På den måde svarer resultatbudgettet til den forskudsopgørelse, din private skat bliver udregnet på baggrund af.

Hen over året er det en god ide at holde resultatbudgettet op mod det faktiske realiserede resultat måned for måned. Derved kan du løbende justere forventningerne til resten af året, så du altid har et så retvisende billede af årets resultat som muligt.

Det svarer lidt til at ændre i din årsopgørelse, når du får nyt job, eller optager et nyt lån privat.

Lige som alle andre budgettyper kan uforudsete hændelser i løbet af året spænde ben for resultatbudgettet. Glipper en stor ordre, eller bliver der pludselig brug for dyre reparationer af produktionsudstyret med deraf følgende lavere produktion i en periode, kan det have stor indflydelse på rigtigheden af budgettet.

Privatbudget

Driver du et personligt ejet firma, kan det være formålstjenesteligt at lægge et privatbudget samtidig med firmaets budget for det første driftsår. For specielt i opstartsfasen kan der være brug for, at du nedsætter dit privatforbrug en smule, for at give dit nystartede firma de bedste økonomiske betingelser.

Privatbudgettet opbygges ved at skabe overblik over, hvor mange indtægter du og din samlivspartner forventer at have hver måned, samt hvilke faste og variable udgifter I kan forudsige på forhånd.

Kender du indtægterne for din partner og de forventede udgifter for hver måned, kan du få et bedre overblik over, hvor lidt eller meget du kan eller skal trække ud firmaet hver måned, for at få privatøkonomien til at hænge sammen.

Jo mere detaljeret og retvisende du kender din privatøkonomi, jo bedre overblik får du over, hvilken finansiering du eventuelt har brug for i dit privatejede selskab.

Gratis budgetskabeloner

Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken. Få vores gratis og gennemprøvede budgetskabeloner. De er opstillet, så de giver dig det bedst tænkelige overblik over økonomien i dit opstarts-, anlægs-, drifts-, likviditets-, resultat- eller privatbudget.

Skriv dit navn og din e-mailadresse i formularen herunder og klik på Ja tak-knappen. Så sender vi dig den komplette pakke med budgetskabeloner helt gratis og uforpligtende. Efterfølgende får du nyheder og inspiration til din økonomi fra revisionsfirmaet Kvist & Jensen.